|
|
Account Manager IT B2B Århus eller København På denne side kan du læse mere om jobbet som Account Manager IT B2B hos Computerstore A/S i Århus eller København.
|
Læs om jobs (hjælp)
|
Vil du være en del af vores succes?
Account Manager IT B2B Århus eller København
Computerstore A/S har igennem en længere årrække haft succes med salg af IT til virksomheder og offentlige institutioner. Vi ønsker at styrke vores position hos vores kunder yderligere og er derfor gået på jagt efter de rigtige initiativrige, erfarne og resultatorienterede account managers til henholdsvis vores hovedkontor i Århus og salgskontor i København
Jobbet:
I jobbet bliver du overordnet ansvarlig for din egen kundeportefølje, og der vil være stor frihed i arbejdet. Arbejdet består i en kombination af salg via kundemøder, salgsaktiviteter og telefon. Du vil komme igennem et veltilrettelagt opstartsforløb med fokus på salgskurser og produkttræning. Opbygningen og konsolideringen af kundeporteføljen forventes at strække sig over 3-6 måneder, og gradvist vil dine kunder begynde at komme med flere opgaver til dig, ligesom du vil komme igennem med nogle af dine projekter overfor dem.
Forventninger:
På baggrund af det bekendtskab du allerede har stiftet med salg, brænder du efter at udvikle dig som sælger indenfor opsøgende og værdiskabende salg. Du er overbevist om og har erfaret, at den store indsats, du lægger for dagen, skaber resultater. I kombination med din udadvendthed og selvtillid evner du også at skabe relationer og kommunikere med mennesker på mange niveauer. Således er du velformuleret i skrift og tale og har let ved at optage og formidle ny viden for dig.
Hvad tilbyder vi?
Du vil blive en del af vores salgsafdeling, der i dag består af 60 account managers. Afdelingen er kendetegnet ved godt socialt klima, stor dynamik og tæt samarbejde blandt kollegaerne. Kulturen er bygget op om, at hver enkelt medarbejder har det rette fundament for at trives i jobbet og med sine kunder. Derfor stræber vi efter, at vores daglige værktøjer og uddannelse er af topkvalitet. Allerede inden din første dag har vi tilrettelagt et opstartsprogram, der afhængig af dine færdigheder og erfaringer kan fokusere på salgsteknik, forretningsindsigt og/eller produkttræning. Du får en chef og nogle kollegaer, der involverer sig aktivt i din faglige og personlige udvikling – individuel sparring, coaching og opfølgning foregår ikke bare månedligt eller ugentligt, men dagligt. Du tilbydes en attraktiv lønpakke, hvor egne resultater er afgørende.
Sådan søger du jobbet:
Kontakt eller send en ansøgning pr. e-mail til: Morten Jakobi Nielsen på adressen mjn@computerstore.dk.
Om Computerstore A/S
Computerstore A/S blev grundlagt i begyndelsen af 1990erne og er en af Danmarks førende leverandører af It-produkter. Virksomheden bygger på relationssalg og hurtig levering til kunder over hele Danmark. Computerstore er blandt Danmarks største It-forhandlere og havde i 2006/2007 91 ansatte og omsatte for DKK 386 mio. I 2005 og 2007 kåredes Computerstore A/S til Danmarks dygtigste It forhandler. Se mere på www.computerstore.dk.
Computerstore er en del af Nordens mest ambitiøse It projekt - Dustin Group AB - der er Sveriges og snart Nordens største katalog- og webbaserede forhandler af alt inden for It, det vil sige hardware, tilbehør, programmer og services til først og fremmest virksomheder. Siden august 2006 har private equity-virksomheden Altor været hovedaktionær. For yderligere information se www.dustin.se og www.altor.se.
|
|
|